Mænd og grøntsager

Mand, kend din grøntsag! Sådan lyder overskriften på forsiden af Danmarks mest læste rulle toiletpapir. Og overskriften dækker over noget der minder om det, der rettelig bør ligge på bunden af toiletkummen, dækket af et pænt foldet stykke toiletpapir. Indholdet af artiklen er nemlig, at det pludselig er blevet uendeligt vigtigt, at mænd ved hvad forskellige grøntsager hedder.

Forstå mig ret; det er naturligvis helt i orden at mænd spiser grøntsager. Men hvorfor #/&"!! skal vi vide hvad de hedder? Grøntsager bor lige indenfor indgangen i supermarkedet. Her har de hvert deres bur, og er navngivet med fine hvide mærkater. Og hvad mere skal man vide? Hvordan man tilbereder den? Ok, her er en hurtig opskrift: Skræl den. Og hvis du ikke kan lide den i rå tilstand, så kog den!

Hvorfor skal Politiken gøre det til noget kriminelt, at mænd ikke kan kende forskel på knoldselleri og... Ja, en eller anden anden grøntsag? Man burde istedet fokusere på det enorme samfundsproblem, at 400.000 danske kvinder ikke kan kende forskel på en T-bone- og en Rib-eye-steak...

0 kommentarer:

Send en kommentar